De første indtryk!

Velkommen til Afrikas land


“Yaya rana! Sanu da zuwa! Hausa cadang cadang. Sunana Mette, naso dega Denmark! Yayo yo? Yaya kommi da kommi? Akwai zafi anan in Nigeria. Sai anjima! ”
JA!! Rigtigt gættet - det betyder ”Velkommen!! Hej med jer, jeg taler lidt Hausa. Jeg hedder Mette, jeg kommer fra Danmark. Hvordan har din dag været? Hvordan går det med det hele? Det er varmt her i Nigeria. Farvel!!”.

Halli halløj og liiiige et øjeblik. Så er frøkenen sørmesjaskme havnet i Nigerias land!! Hvor jeg de sidste tre uger har følt at Afrika kom tættere og tættere på, må man nu sige at det er MEGET tæt på. Det er så stort og vi er alle helt høje af de nye indtryk den nigerianske kultur hele tiden giver os! Jeg har været i Nigeria i ti dage, og jeg føler det er mere end en måned siden jeg stod på Thisted station og vinkede farvel til min familie. Der er sket så meget siden da! Der er konstant nye indtryk; naturen, varmen, menneskene, maden, sproget osv.! Som I kan se har vi lært lidt hausa. Til min store overraskelse er mange nigerianere ret gode til engelsk, men da det ofte er med en accent der tyder på, at den bagte kartoffel er skiftet ud med en roe, er det meget godt at kunne lidt hausa.
Mange ting er som forventet og andre ting har man ikke i sin vildeste fantasi kunnet forestille sig. Det er bare så meget mere og så meget andet end forventet.

For at du, kære læser, ikke skal blive helt firkantet i hovedet, vil jeg forsøge at gøre mine indlæg forholdsvis korte og kun ridse de ting og episoder op som har gjort størst indtryk på mig.

Klokken er 7.28 onsdag d. 8. september. Sammen med fire andre forventningsfulde tøser tager jeg toget til Kastrup. Her mødes vi med resten af teamet, og flyver videre til Heathrow Airport. Da vi står i køen sammen med andre passagerer til Nigeria, går det virkeligt op for mig at nu er det altså nu – vi er de ENESTE hvide mennesker i en kø med over 100 mennesker! Kl. 04.30 kunne vi stige ud af flyet godt fortumlet efter en hel nats rejse uden søvn. Her kunne vi for første gang sætte vores ben på nigeriansk grund. Vi var ankommet til hovedstaden Abuja. Med det samme bliver vi omsluttet af en fugtig atmosfære og en ubekendt lugt af bilos, regnskov og fattigdom. Her bliver vi taget imod af vores vært, pastor Benjamin og allerede på vejen hjem til vores foreløbige hjem, bliver sanserne sat på overarbejde - vi er landet et helt nyt sted i den store verden. Hos Benjamin bliver indlogeret på 1. sal i en bygning, hvor der i stuen er kirke og i kælderen familiens præstebolig. Bygningen ligger midt i hvad jeg vil kalde et slumkvarter. Alt stemmer godt overens med et udtryk vi har hørt: ”Nigeria er et lorteland, men med fantastiske mennesker”. Det kan godt være at Nigeria er kaotisk, beskidt og korrupt, men aldrig har jeg været i et land med så meget hjertevarme og følt mig så velkommen. Overalt bliver vi mødt med ”You are welcome”, ”God bless you” og alle lokale hilser pænt. Vi danskere kunne lære MEGET af dette!

Alle dage indtil videre har været spækket med program. Vi har været på marked, til en fem timer lang gudstjeneste, lært at lave nigeriansk mad og brugt utallige timer på at køre rundt og snuse til landet. Tre hele dage har vi været sammen med ni nigerianske kvinder som har lært os Nigerias kultur, religion og i høj grad hvad der er høfligt og IKKE høfligt. Vi fandt i hvert fald ud af at det er ualmindelig uhøfligt ikke at spise op (Jeg prøvede virkelig, men kunne altså ikke få et stort fiskeøje ned som bare lå og kiggede op på mig og som jeg forresten selv havde pillet ud da vi rensede fiskene!!). Generelt må man sige at nigeriansk mad ikke ligefrem er en delikatesse for os danskere. Vi glæder os i hvert fald ubeskriveligt meget til at sætte tænderne i en god dansk rugbrødsblanding. Groft brød er ikke det vi får mest af (læs: INTET!)

En af de ting som har gjort størst indtryk på mig indtil nu er den fuldstændig kaotiske trafik. Bilerne overhaler ved at køre ud i grøften, og man har afskaffet reglen med at kigge i spejlene, til fordel for kun at orientere sig fremadrettet. Alt der kommer bagfra dytter og det er et forfærdeligt rod. Jeg tror næsten at bilernes dythorn er vigtigere end at de har en motor. Nigerianerne kører med hovedet under armen. Hvis ikke du har kørt mindst 27 sidespejle ned er du ikke et rigtigt mandfolk. Jeg så forleden et skilt med budskabet: ”Drive slower – live longer”, og JA Nigeria, det har du HELT ret i!! Hele galskaben giver dog lidt mening da vores chauffør (som dog er en meget kompetent chauffør) fortæller at man kan få sit kørekort efter én uge!! Et kørekort koster 5000, men vil man have det med det samme koster det 6000 naira, hvilket svarer til ca. 200 kroner. Inden man kan starte skal man eje en bil, for det er selvfølgelig den man skal lære at manøvrere. Inden bilen tages i brug beder man for den, hvilket foregår på den måde at man åbner motorhjelmen og så står der ca. 15 mennesker om den og beder for at den vil bringe sikkerhed på vejen. Jeg har kun én ting at sige: Det kan godt være at Kappelstensbakken er en stor udfordring til køreprøver i Thisted, men vi har vist INTET at klage over!