Lille spejl på væggen der, hvem er mon rigest i verden her?

Det er så yndigt at følges ad for to som gerne vil sammen være …. 

Der er nu noget helt særligt over bryllupper. Luften der bobler af kærlighed. To mennesker der elsker hinanden. Glade og bevægede gæster. Kleenex i lange baner. Bedårende kjoler og bryllupskage. ”Vil du tage Safratu som hos dig står til din ægtehustru?” Ja og Amen!

Vi otte volontøser var lørdag inviteret til at være brudepiger til et stort bryllup. I alt var der inviteret 800 gæster og vielsen foregik i katedralen i Jimeta med plads til 6000 mennesker. Godt nok kendte vi stort set ikke bruden, men i Nigeria giver det meget høj status at have hvide mennesker med til sit bryllup. Og kan man oven i købet have hvide brudepiger, har man i den grad skudt papegøjen! I dagens anledning fik vi syet ens flødefarvede kjoler, lavet fletninger i håret og så var vi klar. Da ceremonien begyndte, skulle vi piger danse i en lang række op ad kirkegulvet, efterfulgt af bruden. Og så skulle vi (selvfølgelig) sidde på forreste række så alle kunne se girafferne. ”Hej alle sammen, de hvide er herovre!”

Til vores store overraskelse var der ikke blot ét bryllup, men hele tre!! Lidt af et cirkus, hvis man spørger mig. Indtil halvvejs midt i gudstjenesten var der kun to, men lige inden velsignelsen skulle begynde dukkede der sørensjaskme et tredje par op. Nåe ja, man skal jo også kun giftes én gang i sit liv, så at komme halvanden time for sent betyder vel ikke det store – når det nu bare er denne éne gang!? Det ville være synd at kalde nigerianerne for fortravlede – det er da det eneste de IKKE er! 

Og bedst som man troede at det ikke kunne blive værre, fik præsten lagt hænderne forkert på parrenes hoveder under velsignelsen. Så han fik velsignet gommen fra det ene par sammen med bruden fra et andet. Ja, det kan jo ske for selv den bedste.. host host :S

Selve festen var en noget langtrukken affære og absolut ikke at sammenligne med et dansk bryllup. Maden var meget afrikansk (dvs. to timer forsinket) og desuden helt uspiselig. Derudover bestod halvdelen af festen af dans. Her kunne vi med stor misundelse betragte nigerianerne, som virkelig forstår at bruge deres kroppe. Rigtig afrikansk dans. Her danser man ikke blot for at se godt ud, her danser man, hvad rytmen lige fortæller én man skal. Og så er det jo til rigtig afrikansk musik med masser af rytme. Alt for fedt! Under dansen har nigerianerne en meget spøjs tradition hvor gæsterne skal sætte pengesedler (deres gave) fast i ansigtet på brudeparret. Det forklarer hvorfor parret kunne danse nonstop flere timer i træk. Jeg tror de nød pengestormen en hel del…

Danmark versus Nigeria

Der er lang vej fra Danmark til Nigeria. Ikke blot geografisk og i forhold til temperatur, sprog og duftindtryk, men i den grad også kulturelt. Normer, regler og måden hvorpå man behandler og opfatter hinanden, er meget forskellig fra hvad vi er vant til. 

Det er virkelig spændende at lære en ny kultur og kende, men hvor kan man dog også blive dybt irriteret, når noget er så anderledes, som tilfældet er her. Bl.a. er tiden ikke noget, nigerianerne lader sig kontrollere af, så stort set ALT er forsinket. Hvis man kommer to timer for sent, kommer man stadig til tiden. Tidsopfattelsen er i stor kontrast til den stress vi danskere ofte lægger for dagen. Som det så populært hedder, er det os der har uret, mens afrikanerne har tiden. Et godt eksempel er, når man skal bage. En dansker læser på en opskrift hvornår kagen er færdig, og kommer tilbage når den angivne tid er gået. En afrikaner derimod, tjekker løbende hvornår den er færdig og lader sig ikke kontrollere af en opskrift – eller af tiden!

     En anden væsentlig forskel er måden hvorpå vi som mennesker agerer og relaterer til hinanden. Med den nuværende VK-regering i Danmark vægtes det højt, at vi alle er ”vores egen lykkes smede” og selv har ansvar for at blive til noget og opnå noget. I Nigeria derimod, står man aldrig alene, men er altid (uskrevet) medlem af en gruppe, fx menigheden i den kirke man kommer i eller af lokalsamfundet man bor i. Her gælder parolen; ”En for alle og alle for én”, og overalt fornemmer vi et meget stærkt sammenhold.

     En tredje ting  man lærer her, er at strøm og rindende vand ikke er et selvfølge. NEPA (i stedet for at sige strøm bliver der sagt NEPA, det nationale elektricitetsselskab) kommer og går uden noget system. Derfor har det meget sigende fået sloganet: Never Expekt Power Always. Man må være særdeles kreativ, når man skal lave noget i mørket, for når det er mørkt i Afrika, så er det virkelig mørkt! Allerede kl. 17 sænker mørkt sig og efter kl. 20-21 er det bullermørkt, så her opholder man sig helst ikke ude. Både fordi malariamyggene stikker efter mørkets frembrud, men også fordi det generelt er usikkert at opholde sig ude efter kl. 20-21. Fra da af er det kun ubehagelige og utroværdige typer der befinder sig udenfor. Derfor er politiet i gaderne og står med store AK - 47 maskinpistoler, som de IKKE er bange for at bruge hvis de synes nogen virker mistænksomme. Det betyder også at vi altid bliver bedt om at holde ind til siden når vi er ude og køre om aftenen, så politiet kan tjekke om alt er som det skal være. Kan I forestille jer at blive stoppet (uden grund) på en hyggelig køretur en sommeraften i Århus? Nej… vel?

Selvom der er utallige forskelle, kan man efter to måneder gå hen og glemme at man opholder sig så langt væk fra de vante omgivelser. Med tiden bliver mange ting jo naturlige og blot en del af ens hverdag. Nedenunder har jeg lavet en lille liste over pudsige ting vi oplever, som dog ALDRIG bliver hverdag for mig:

Du bliver mindet om at du befinder dig i Nigeria: 

-  Når du sidder på toilettet, og strømmen går, så du må gøre dig færdig i mørke?

- Når alm shampoo koster over 50 kr., fordi det kun er rige hvide mennesker der bruger den slags?
-  Når du deler lejlighed med et par insektspisende gekkoer på væggene. Måske synes de også 

   maden er lidt kedelig? Nåe ja, og så er der jo kakerlakkerne og de behårede edderkopper – AD!

-  Når du må hente vand i brønden eller købe dunke af en vandbærer du har fundet i landsbyen.
-  Når det lykkes dig at tælle tusind motorcykler på en halv times køretur!
- Når næsten alle du omgås og møder har store ar i ansigtet, som viser hvilken stamme de tilhører. 

-  Når den lokale regering laver en boulevard med to spor i hver retning, adskilt af et helleanlæg, 

   og folk stadig kører i hver retning i begge spor?
-  Når du vil købe en kost, og får stukket en bunke kviste i hånden, fordi kun dovne 

   mennesker bruger koste med skaft?
- Når man går ind og spørger på politistationen efter et kørekort? Og ka købe det med det samme.
-  Når det mest brugte byggemateriale i byen er blikplader?
-  Når du kan løbe en tur tidlig morgen, og se disen forsvinde i det mest fantastiske landskab?
-  Når alle du møder, spørger om du har det godt i landet og om hvordan din dag har været. Og  

   derefter står og ryster din hånd i et minuts tid af ren begejstring?
-  Når du uden videre kan hilse på fremmede mennesker på gaden – og ikke bare fordi man er  

   hvid, men fordi tonen mellem mennesker her bare er bedre?
-  Når du tager bad i en spand – og igen føler dig beskidt og svedig efter fem minutter.

-  Når de fleste toiletter blot er et hul i jorden og intet wc-papir har, fordi folk ikke gider tørre sig.

-  Når man er nød til at købe et stuetermometer der er beregnet til en sauna, fordi almindelige 

   termometre springer når temperaturen af og til overstiger 50 grader!!!

Det er super fedt at få lov at opleve og være en del af denne del af verden, men jeg har ofte tænkt på, hvor heldig jeg er at bo i Danmark. Jeg nyder mit ophold fuldt ud, men er glad for at tænke på, at jeg om ca. én måned igen kan sidde i Danmark, hvor der er trygt og godt, og hvor vi har et velfærdssystem. 

Tit har jeg spurgt mig selv hvorfor jeg er rejst til Nigeria som volontør. Og oftest kommer jeg frem til, at det er fordi jeg gerne vil gøre en forskel og give en hjælpende hånd til et land, som virkelig har brug for det.. Fint nok, men så siger jeg vel indirekte, at landet Nigeria og dets samfund og regering, ikke er godt nok som det er. Hånden på hjertet, så vil jeg lyve, hvis jeg ikke mener at Nigeria kan lære meget af Danmark – MEN, det går så sandelig også den anden vej. For hver dag der går, bliver min rygsæk af oplevelser og erfaringer tungere og tungere. En rygsæk som jeg skal gøre mit bedste for at bære hjem og dele ud af i Danmark. Efterhånden er den blevet så tung, at jeg ikke ved om det er Nigeria som lærer mest af mig, eller om det er omvendt! 

Et spørgsmål vi har diskuteret meget er, om vestlig standard altid er bedre end nigeriansk standard?? Selvom vi helst ikke vil indrømme det, tror jeg vi er slemme til at komme med den indstilling, at alt som ikke er af dansk eller vestlig standard, ikke er godt nok. Lad mig komme med et eksempel: Når vi ser en familie sidde og spise på gulvet tænker vi; ”Hvor er det dog mærkeligt at de sidder på gulvet og spiser!” Eller ”Hvor er det synd de ikke har stole at sidde på!” Men hvorfor så egentlig det? Når de nu har været vant til at sidde på gulvet og spise hele deres liv, og tilmed været tilfredse med det – hvorfor er det så synd, blot fordi vi ikke kan forestille os at spise på gulvet? Eller et andet eksempel er når vi synes at huse ikke er færdiggjorte fordi der er store tilfældige klatter cement hist og her på væggene. Hvorfor kalder vi det så halvfærdigt, blot fordi vi ikke kan affinde os med det i vort eget hjem? 

Som afrunding på dette, tror jeg det er meget vigtigt at huske på, at vi ikke som en selvfølge kan sætte os selv forrest, blot fordi vi har penge mellem hænderne. I virkeligheden tror jeg slet ikke vi så meget rigere, som vi går og tror. Økonomisk og materielt jo, men jeg vil nu mene at nigerianernes livsglæde, taknemmelighed og evne til at leve i nuet, gør dem mindst lige så rige som os, hvis ikke mere. I flyet på vej herned talte vi med en skotte, som arbejdede for BBC og skulle lave en udsendelse om Nigeria. Han sagde at Nigerias vigtigste ressource helt sikkert er befolkningen. Jeg ved ikke med jer, men den sætning fik mig pludselig til at føle mig meget fattig - og knap så stolt over at kunne prale af Danmarks pt. måske vigtigste ressource; mode. Jeg har nu efter to måneder i Nigeria, lært at Afrika ikke blot er et stort kontinent med fattige mennesker og halvfærdige løsninger; men et kontinent som vi kan lære uendeligt meget af!!