Denne weekend har stået i HYGGENS tegn. Fredag var vi inviteret til Mbamba for at besøge Mette & Alex. Udover os kom otte 50+´ere (danskere der bor på Mbamba i to uger og bl.a. er her for at bygge et hus), to tegnsprogstolke der i tre uger underviser i tegnsprog og en stor gruppe danske besøgsrejsende der rejser rundt én måned. Man kan altså roligt sige at der var lagt i ovnen til en god omgang DANSK hygge!! Det er et skørt behov at have, at gruppere sig når man er ude i verden, og bruge tid på at føle sig dansk, men hold op hvor er det dejligt. Og selvom vi ikke kendte hinanden, så var det alligevel som at være i gode venners lag, og som at snakke med mennesker man har kendt hele livet. For vi forstod hinanden fra første øjeblik. Og vi snakkede om hvad der er sært ved Nigeria og hvad der er fantastisk, og om Danmark, fremtidsplaner og livet. Rigtigt dejligt!
Søndag var en meget højtidelig dag, da Mette skulle indsættes som præst i kirken. Det skulle selvfølgelig fejres med en stor fest for 50-60 gæster. Det kræver sin mand [læs: kvinde] at bespise så mange, og hvad gør man så? Jo, man køber to geder og slagter dem.
Den begivenhed kunne vi selvfølgelig ikke gå glip af, så lørdag var store slagtedag. Heldigvis var det en meget rutineret mand der førte kniven så gederne straks døde, men det ser nu voldsomt ud når dyret ligger der på jorden med halsen skåret halvt op og det fosser ud med blod. Senere skulle gederne svitses over bål, så pelsen brændte væk og så var det tid til det helt store bad. Gederne blev lagt i to store baljer og sæbet ind i Sulfo til den helt store guldmedalje. Meget spøjst og mærkeligt. Først derefter blev de sprættet op, parteret og skåret i småstumper inden de endte som millionbøf i en gryde over bålet.
Puha! Jeg har prøvet at fange fisk og slå dem ihjel med de bare næver, men at se disse geder blive halshugget var næsten for meget for mig. Det er svært ikke at få ondt af de stakkels dyr, selvom jeg egentlig ikke tror de lider mere end danske slagtegrise. Nærmere tværtimod. Nu vi snakker dyrevelfærd og dyretransport, ser vi ofte køer, enorme afrikanske køer med buler i nakken og kæmpelange horn, ligge i bunker med benene bundet sammen på en ladvogn. Og så kører bilerne ellers derudaf på de hullede veje, mens køerne blot ligger og kukkelurer bagpå. Hvis de er for urolige, kan man jo altid binde hovederne fast også. Det ser voldsomt ud, og jeg bliver lige rystet hver gang, der kommer sådan et læs kørende. Man kunne prædike længe om dyrevelfærd, men så kunne man jo også starte med menneskevelfærd.. det i sig selv er en ordentlig mundfuld her i landet!!
Heldigvis faldt maden i god jord søndag aften og det endte med at blive en super hyggelig havefest. Det var stemningsfyldt at sidde så mange mennesker i en stor cirkel hvor alle kunne se hinanden, under en stjernespækket himmel og med olielamper til at lyse op i mørket.
Det bedste af det hele var, at vi danskere som afslutning sang; ”Dejlig er jorden” foran de øvrige gæster. Den salme har vi sunget rigtig meget i min familie, så den frembringer altid en masse minder for mig og flere af de andre tøser. Det var en næsten tårevældende oplevelse at stå der under åben himmel og synge den så langt væk hjemmefra. Man fristes næsten til at sige halleluja. Det var himmelsk. Og nok til at gøre mig meget lykkelig indeni!
Det der bare skal puttes i munden og det der skal nydes
Der er mange måder hvorpå man kan mærke at man er i et fremmed land. En af dem er mht. madkulturen. I dette tilfælde er den meget anderledes end i Danmark. For eksempel er det meget uhøfligt at dufte til maden inden man smager den, da det betragtes som dyrisk og meget nedværdigende. Derudover er det en meget stor skam hvis en gæst ikke bliver mæt af den serverede mad. Derfor øser værtinden altid op på ens tallerken så snart den er tom, og bliver ved indtil man levner lidt. Endelig har nigerianerne den ”særhed” at de stort set spiser alt mad med fingrene, også slimede sovse og andet ”snask”.
Ikke ét ondt ord om det nigerianske køkken, men det er nu ikke at sammenligne med hverken det franske, det italienske eller for den sags skyld det danske køkken. Og jeg tror jeg kunne gå hen og blive meget, meget slank hvis jeg udelukkende skulle leve af nigeriansk mad i en lang periode. Ikke at nigeriansk mad er specielt sundt, tværtimod er det ofte propfyldt med usunde kulhydrater. Det er nok nærmere min appetit den er gal med. Nej, jeg vil bestemt ikke kalde det en udsøgt fornøjelse at sætte tænderne i maden, men jeg spiser selvfølgelig det der serveres, hvis det er godt nok til nigerianerne er det også godt nok til mig. Men, men, men; Et godt måltid mad [læs: dansk inspireret mad] gør nu meget positivt ved humøret, og det får vi heldigvis de fleste dage i ugen. Tærte og boller længe leve!
Traditionel nigeriansk mad er baseret på produkter som grøntsager og fisk. Mange retter indeholder ris, hvor der hører en bedøvende stærk sovs, suppe eller stuvning til. Desuden er kogt yams (Fu-fu) en yndet spise, hvilket nok bedst kan sammenlignes med en tør dansk kartoffel. Mange nigerianere har ikke råd til kød, men i så fald de har, er kylling en delikatesse. Rigtigt lækkert. Dog kan vi ikke sætte os ind i, hvad der for dem er det bedste, nemlig at gnave kyllingens knogler. Oplukkere er forresten heller ikke noget man bruger, men hvorfor skal man også det når man kan bruge tænderne!? Gad vide hvordan tandlægepriserne ser ud her??
Noget helt andet og ret morsomt er når der skal købes ind. Det foregår ved at man tager på markedet og prutter om prisen. Her må jeg nok indrømme at Søndergaard-genet kommer op i mig, i hvert fald bliver jeg VIRKELIG stædig når der skal pruttes om priser. Måden at handle på er som det danske skattesystem, hvor de rigeste betaler mest. Sælgerne kan sjovt nok se at vi kommer fra Vesten (hvor man har så mange penge at man ikke aner hvad man skal gøre af dem) så de prøver altid at snyde os. Man kan ofte regne med at skulle prutte sig ned til halvpris for at få en bare nogenlunde fair pris. Her er det så man smækker sit sødeste smil på, klapper sælgeren venligt på skulderen, ryster på hovedet og siger; ”No, no – No bature price (hvid mands pris) – tell me the truth”, og så kan man som regel få varen for en lavere pris. Selvfølgelig vil vi gerne støtte sælgerne med lidt ekstra end normalprisen, men det handler mere om princippet i at det er forkert at snyde os, blot fordi vi er hvide mennesker. Derfor bruger vi også gerne et minut ekstra for at prutte om 100 naira, hvilket svarer til sølle fire danske kroner.
Mange ting er meget billige, men man kan også støde på ekstremt dyre vare. Bl.a. koster et glas Nutella 40 kroner og 1 kilo cornflakes 80 kroner. Priser helt hen i vejret, som meget tydeligt afspejler at det er importvarer som kun bliver købt af hvide mennesker. Værdien af penge er meget anderledes her. For en ti'er kan man i Danmark købe 100 g slik, en flaske vand, tre æbler, en kuglepen, tre lodder i tombolaen eller en Osvald is. I Nigeria er det anderledes, her kan man købe sig to pakker brød, en halskæde, en cd, fire pakker kiks, 1 kg havregryn eller ti appelsiner. 40 kroner er det samme som 1000 naira, hvilket er værdien af Nigerias største pengeseddel. Dette fortæller lidt om forskellen på penge her og i Danmark, hvor den største pengeseddel er 1000 kroner værd. Det er lige til at få en klump i halsen når man kommer med 1000 naira og føler man kan købe alt, og pludselig indser man hvorfor den fattige mand sulter, hvorfor folk ikke har råd til medicin, hvorfor børn lever på gaden -pludselig forstår jeg hvorfor der er brug for mine 1000 naira - hvorfor der er brug for frivillig hjælp fra os!
Oles nye autobil kør´ i timen otte mil..
Vi tøser er så heldige at have vores egen private minibus og privatchauffør. Jo, jo – fint skal det være! Her i landet ser man utallige biltyper med lige så mange forskellige landeangivelser bagpå. Dog er der flest Hondaer og Toyotaer, da det er de biltyper man nemmest kan skaffe nye reservedele til. Den ene bil er mere rusten og faldefærdig end den anden, og selvom bilerne sælges som nye kan man være sikker på at de for længst har udtjent deres værnepligt i Europa og derefter er kørt til skrot [læs: eksporteret til Afrika!] Vores bus er på størrelse med en lille ti-mandsbus og har kørt med vin i de østrigske alper. Den kan lidt af hvert den bil. Forleden var jeg i hvert fald ved at føde et føl, da nøglen pludselig røg ud mens vi kørte, men dennehersens bil KAN køre uden nøgle - imponerende! Efter nigeriansk standard er der plads til ca. tyve mennesker, en hund og to kufferter, og det er minus de ti procent lystfiskerhistorie. Det er absurd hvor mange de kan proppe i en bil, og jeg synes vi sidder tæt, når vi er ti i bussen. Og så er der vejene. Der er intet system. Ingen vigepligt. Ingen trafikskilte. Ingen afmærkning. Kun store og dybe huller i vejene, da de ikke vedligeholdes. Pga. alt for mange korrupte menneskers dybe lommer, er pengene som skulle være brugt til Nigerias vejnet blevet få og små. Og når regnen i regntiden skyller hen over landet, bliver de mange huller flere og større. På mange strækninger er det nødvendigt at køre slalomkørsel, og så er det besværligt med modgående trafik. Hvis det ikke er for hullerne er det fulanikøer, geder, får, høns eller ænder på vejbanen, som gør at vores kørsel mest af alt minder om Zulu Djævleræs. Efter mørkets frembrud bør man slet ikke køre pga. vejenes tilstand. En af tøserne sagde en dag at vejene er så hullede, at hvis man var gravid og havde mælk i brysterne ville det blive til milkshake på nul komma dut. Den refleksion kan man vist ikke sige meget til – Thi hi!
Udover biler er der utallige motorcykel-taxaer, kaldet choppere. Chaufførerne af disse kører med hovedet under armen, og vi har fået strenge ordrer på ALDRIG at sætte os bag på en. Det er ofte meget god underholdning at se hvilke forskellige kombinationer af ting og personer chopperne er læsset med. Jeg fristes her til at citere min kære mormor; ”Nej, nu har jeg da aldrig set Sveriges kyst så tydeligt”! Det er simpelthen så vildt hvad de finder på; to voksne og tre børn, en voksen og seks skoleelever, to personer og seks (levende!!) geder, to personer og fem får, tre personer og et tv, to personer og en dobbelt-boksmadras. Forleden så vi endda to køre med en 2 meter høj dør på højkant.
Kombinationerne er uendelige, og når man tror man har set alle kombinationer, går der ikke længe før en endnu mere sindssyg en af slagsen kører forbi. Løsninger er der nok af, man skal nok bare lige lede lidt længere som dansker…
Håber I alle har det godt hjemme i det kolde Danmark? Vi har ikke haft internet i en måned uger nu, så jeg længes efter at se om nogen har givet lyd fra sig siden sidst.. Er der noget man længes efter, så er det da sladder og nyheder hjemmefra. Man er lidt isoleret i Nigeria?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar