Vækkeuret larmer kl. 06.00 og jeg springer ud af sengen for at løbe en tur. Det er skønt at være oppe og opleve hvordan disen langsomt letter, og det nigerianske samfund kigger frem fra dynen til en ny dag. Alle folk hilser og kigger som har de aldrig set noget lignende. Her er holdningen til motion vist at det er unødvendig pjat og at man må være skrupskør for at udsætte dig selv for den slags tortur.
Tilbage på skolen står en lille dreng midt i skolegården. Mutters alene, med tårer trillede i ellevetaller ned af kinderne. Johnjohn er blot tre år gammel og er blevet afleveret halvanden time før skolen starter, sikkert pga. forældre som går mere op i karriere end deres barn. Øjnene på den lille bassemand tigger efter at få en krammer og lidt kærlig omsorg – og dét behøver han ikke vente længe på! Man kan vist ikke ønske sig en bedre start på morgenen, end at sidde med så lille en gut i armene, nynne en sang som jeg selv fik sunget som barn, så han falder i søvn i mine arme. Denne morgen vil jeg sent glemme.
Jeg har fået mange spørgsmål fra nysgerrige sjæle om hvordan det mon går med at tåle solen. (Og det er jo et meget interessant spørgsmål når man hedder Mette Søndergaard, og er typen der får soleksem og solstik blot ved at tænke på solen!!) Jeg kan dog berolige med, at det går forbløffende godt, selvom Nigeria er hot, hot, hot! Solen står højt på himlen stort set hele dagen, hvilket betyder at vi danskere sveder 24-7. Det er ret vildt, samtidig med at eleverne her begynder at komme i skole i store striktrøjer og med huer og sokker på - for det er jo efterår og man skal passe på ikke at blive forkølet!! Forleden da playingclass var på legepladsen, bad skolelederen os om at tage dem ind, for det var ALT for koldt for de små at være udenfor (jeg vil skyde på at temperaturen var omkring 30-32 grader!) Det er skrupskørt at der er så stor forskel på os mennesker og vores hud. Også med hensyn til skønhedsidealer. Nigerianerne ønsker at blive lysere, og smører sig ind i diverse cremer fordi de tror deres hud bliver lysere, mens vi skøre danskere ligger og slikker sol for at få mørkere hud. Ja, nigerianerne har ikke den store forståelse for foretagendet. Men dem om det. Det er nu rart med lidt solskin!
Weekenden bød på en trekkingtur til ”De tre søstres bjerge”. Som den kvikke læser kan regne ud, er det tre bjerge i forskellige størrelser. Målet var selvfølgelig storesøsterbjerget, men da vi stod og betragtede det enorme bjerg, løb en rislen nedad ryggen af os – vi vidste det var stort, men ikke så stort! Det skulle også vise sig at lillesøster var en tilpas udfordring. Stoltheden vi følte, da vi stod på toppen, var i hvert fald stor. Og den blev endnu større, da vi igen stod på jorden og betragtede det kæmpe bjerg! Udsigten var fantastisk og at stå der og kigge rundt på den ’vilde’ og frodige savanne, med en landsby hist og her var helt ubeskriveligt. Det gav et stort sug i mavsen, og at Thor så valgte at svinge sin kæmpe hammer netop som vi skulle begynde på nedstigningen, så det lynede, tordnede og stod ned i lårfede stråler, gjorde kun oplevelsen endnu vildere og uforglemmelig. Nigeria viser sig hele tiden at udvide sig til det større og mere fantastiske!
Her på REMI compounden bor vi overfor skolens opstarter, Mrs. Bongi, skolelederen og et par lærere. Hos Mrs. Bongi bor også et lille pige på ni år ved navn Marian. Hun er sød til at hjælpe os og kommer ofte på besøg. Forleden hjalp jeg hende med matematik, og pludselig ud af det blå kigger hun meget stift på mig og siger på gebrokken engelsk; ”Jeg ville nu ønske at jeg var hvid som dig, Mette! Hvorfor dog det, spurgte jeg hende? Jo, for du smiler hele tiden!”. Selvfølgelig kunne jeg ikke lade være med at løfte på smilebåndet, af hendes pludselige indskydelse midt i procentstykkerne, men jeg skyndte mig da også at fortælle hende, at vi hvide ikke er perfekte mennesker som rigtig mange nigerianere ser os som. Godt nok er vi forskellige, men det er meget uheldigt at sætte vi hvide mennesker i første række, og tænke at vi er mere værd end dem. [Bonusinfo: Det skal dog lige tilføjes, at det bestemt ikke er fordi at Janteloven findes her. Nigerianerne er bestemt ikke blege for at råbe højt om deres “store” bedrifter og succes!] Jeg er sikker på at en blanding af nigeriansk “Se mig” og dansk “Det er da ikke noget særligt”-opfattelsen, ville være en meget fin kombination. Generelt kan vi vist lære meget af hinanden!
At vi er meget anderledes og ”lyser op” her, bliver vi mindet om hver dag. Udover at vi altid kan springe køen over, få de bedste pladser og bliver behandlet som prinsesser de steder vi kommer, er der mange ting som tydeligt viser afrikanernes syn på hvide mennesker. Bl.a. har jeg bemærket, at der på samtlige medicinpakker er hvide mennesker. Og det er altså ikke fordi medicinen er produceret udenfor Afrika. Vi har også hørt en sjov historie, som jeg gerne vil dele med jer: En dansk missionær kunne ikke forstå hvorfor hans tandbørster blev slidt i løbet af ingen tid. Han fandt så ud af at husets nigerianske rengøringsassistent også var flittig bruger af tandbørsten. Nigerianeren havde set missionæren børste tænder, og så måtte det jo være det rigtige at gøre. For det er ikke hvad fadder gør, men hvad de hvide gør, der er det rigtige!!
Overalt bliver der råbt; ”Bature, bature” efter os (hvid mand på hausa), og man har følelsen af at hele gaden kigger pga. ens hudfarve. (Der er slet ikke noget at sige til at kendte gør alt for at være anonym i gadebilledet!) Mænd holder ofte ind til siden eller sætter farten helt ned når vi kommer gående i vejkanten, og råber: ”Woman,. I like you.. Are you married?” osv. osv.. Det kan godt være at en tur på et dansk diskotek giver anledning til blikke – men danske fyre; ”gå hjem og vug”- ALDRIG før har vi følt os så attraktive! Høhø J Ja, det ville være synd at anklage nigerianske mænd for at være tilbageholdne og uden gå-på-mod! Vi har nu været her halvanden måned, og udover at en mand har været på knæ for mig, spurgte et barn forleden: ”Can you merry my father because we are alone?” – Det var lige til at få ondt i hjertet af! Efter nigerianske mening, er jeg helt ude at skide alene af den grund, at jeg endnu ikke har fundet mig en mand, som jeg vil giftes med. Jeg synes nu ikke det er så slemt. Og ingen behøver være nervøse for at jeg ikke vender hjem til Danmark, men gifter mig her og får ti unger. Nej, jeg skal nu hverken have mig en mand som ikke kan lave mad og ikke er vant til at sætte sine ben i et køkken, eller have ti børn som traditionen er her. Men derfor er det nu meget fedt at spare 20-50 naira på tomaterne på markedet, ved blot at smile lidt ekstra. Eller at vinke og smile til grænsekontrollen og derved komme gratis forbi, mens andre skal betale ;P – Ja, det lyder måske lidt forkert, men hav i mente at vi ellers ALTID betaler to gange normal pris når vi handler, fordi de tror at pengene hænger på træerne i Vesten og at vi ikke aner hvad vi skal stille op med dem.
Når man bor og lever i et så anderledes land i en periode, så gør man sig en hel del tanker. Det er ikke altid let at blive mødt af mænd som er klar til at gå fra kone og børn for at få en hvid kone, og dermed en billet til Europa. Eller at møde folk der siger: ”Jeg ville ønske at jeg var hvid som dig, så jeg også kunne leve et lykkeligt liv”. Et lykkeligt liv!? Hvad er egentligt et lykkeligt liv? Er vi danskere mon mere lykkelige fordi vi har større materiel rigdom end folk i Nigeria? Og hvad er rigdom forresten? Er det at have en fed bil i garagen, et indbringende job og et hus på Strandvejen? Eller er man også rig når man hver dag står op og er taknemmelig over det man nu en gang har, om det så kun lige akkurat er nok til, at familien kan gå mætte i seng fem ud af syv dage i ugen? Det er værd at overveje når man bor i et land som Danmark…..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar